Hvorfor Saddelprøvning?

300,00 kr.

Saddelbomme er lige så forskellige som sko til mennesker og deres rygge lige så forskellige som vores fødder.


Faktisk findes der mere end 40 forskellige saddelbomme alene i Ralide. En quarterbom er altså ikke bare en quarterbom, præcis som at du ikke kan regne med at din str. 39 i sko altid vil passe din fod, fordi der er mange længder, bredder, højder, materialer osv

I en westernsaddel kan en bom i dag bestå af forskellige materialer f.eks. Ralide (polyethylene), Træ, råhudsbeklædt træ eller glasfiber beklædt træ, aluminium og div. flex materialer.


En western-saddelbom vil, når den passer hestens ryg, have den absolut bedste fordeling af menneskets vægt sammenlignet med traditionelle saddelbomme f.eks. i dressur og springsadler.


Fra gammel tid var træbommen den faste kerne og udførtes af forskellige håndværkere, som afhængig af dygtighed og træets beskaffenhed fik produceret bomme af meget forskellig kvalitet og størrelse - i dag er det lidt samme situation, selvom saddelbomme i træ produceres mere ensartet. En træbom har mere afrundede kanter end f.eks. en ralide bom.


En ralidebom, er en plastbom som produceres af forskellige fabrikanter og dermed er de altså også mange variationer. En god ting ved Ralide er at det er formfast, hele bommen er støbt i et og kan altså ikke gå fra hinanden. Ralide arbejder ikke, som træ kan gøre det og du er altså altid sikker på bommens form. Desuden er en ralidebom en del lettere end en træbom/træbom med råhud ellere glasfiber.


I dag produceres en lang række mere eller mindre gode flexbomme. Jeg vil undersøge mere om dette emne og vende tilbage.

En ting vil jeg dog sige og det er, at en flexbom uanset hvilken, vil få mindre spændstighed med tiden og dermed vil vægtfordelingen bliver ringere end ved den faste bom.


Forestil dig, at du selv f.eks. skulle gå med en tung rygsæk, med et lændestøtte, som sidder lidt forkert og i stedet for at støtte, presser ind i ryggen højere oppe? 
Og forestil dig så lettelsen ved at få en rygsæk på som er pakket korrekt, med tilstrækkeligt brede stropper og lændestøtte som passer dig? Her vil du kunne bære langt flere kilo og gå længere tid. Sådan vil en korrekt bom med rytteren placeret korrekt også føles for din hest.

Vi arbejder på med tiden at få så mange bomme eller saddeltyper på lager som muligt, at det bliver så let som muligt at finde rette bom til din hest.

Har vi ikke rette bom, har vi et måleinstrument, som indstilles og sendes til fabrikanten, hvor alle bomme er repræsenterede.


Vi skal nok finde en saddel, som passer både din hest og dig!


Vi leverer altid din saddel. Du må påregne kørselsudgift ved saddelprøvning, men de kr 300 for saddelprøvning trækkes ud af regnskabet ved betaling af sadlen.

Kørsel beregnes med kr: 1,50/km T/R fra mig til dig - ved saddelprøvning - levering af sadlen er fraktfri.













1
+
Tilføj til kurv